Lysmeditation og yin yoga
395 Kr,-
Energi og nærvær
I tiden frem til vintersolhverv bliver dagene mørkere og lyset kan blive en savnet ven i vores hverdag.
På denne workshop vil vi lave en klassisk lys meditation (i øvelsen tratak) hvor vi vil opløse mørket for en stund. Vi giver vores krop og sind ekstra omsorg og nærring gennem yin yoga og meditation.
Yin yogaen symboliserer ro, nærhed, restitution og langsomhed og er et godt supplement til den aktivitet og udadvendthed som december måned ofte kræver af os. Vi bruger yin yogaens kvaliteter, når vi synker ind i meditation i den sidste del af workshoppen.
Vi trækker opmærksomheden hjem, lander og lader op – midt i al juletravlheden.
/UDSOLGT - venteliste er oprettet
Underviser:Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:15.12.2013
Tid Start:10:00:00
Tid Slut: 12:30:00
En fordybelsesdag med yoga og meditation
745 Kr,-
En ny start
Afsked med 2023 - velkommen til 2024
Lørdag den 6. januar lægger vi julen og nytårets oplevelser og selskabelighed bag os. Vi trækker opmærksomheden hjem igen og sanser, hvordan det er at have bevæget sig ind i et nyt år. Det er tid til at suge næring og samle energien, tid til at få jordforbindelse efter december måneds travlhed og udadvendthed.
På denne workshop får du mulighed for at lande og finde dit fodfæste i det nye år. Vi vil lave blid og kraftfuld hatha yoga og langsom yin yoga. Vi vil lave vejrtrækningsøvelser, meditere og reflektere - og sætte en ny intension for 2024.
Du er hjertelig velkommen /UDSOLGT - venteliste oprettet
Underviser:Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:6.1.2024
Tid Start:10:00:00
Tid Slut: 15:00:00
Yin og restorativ yoga
395 Kr,-
Stillestund
Trin for trin føres du ind i en tilstand af afspænding, hvile og stilhed. I yin yogaen holder vi stillingerne og i den restorative yoga lader vi os holde.
Vi starter med yin yoga, hvor vi skaber mere plads og bevægefrihed i kroppen. Her bliver
vi i stillingerne fra 2-8 min. Bagefter får du lov til at hvile i de restorative stillinger, støttet af
puder, klodser og tæpper. Her skal du gøre… ingenting!
Underviser:Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:4.2.2024
Tid Start:10:00:00
Tid Slut: 12:30:00
Yin yoga, åndedræt og meditation
395 Kr,-
Ro og væren
Yin er en meditativ yogaform som udføres med stort nærvær og egenomsorg.
I løbet af workshoppen, vil du blive ført gennem et langt yin yoga program, du bliver guidet ind i meditation og gennem åndedræts øvelser (pranayama).
I den sidste del af workshoppen får du lov til at hvile og suge den næring og energi til dig, som yoga, meditation og pranayama har bygget op. Du får her lov til at hvile i en restorativ stilling.
Det er en workshop som trækker dit sind indad og skaber rum til ro og væren.
Underviser:Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:02.04.2024
Tid Start:10:00:00
Tid Slut: 00:00:00
Tre dage med yoga, fællesskab og naturoplevelser
4195 Kr,-
Forårsretreat på Kirsebærgården 3-5 maj 2024
Tag en weekend ud af kalenderen og forkæl dig selv med yoga, meditation, vandreture, afslapning og lækker vegetarisk mad.
Vi skal bo på Kirsebærgården i Odsherred og hele weekenden vil vi befinde os midt i en storslået natur. Yogaen vil veksle ml. yin, restorativ og blid hatha yoga. Der vil være meditation, pranayama/åndedrætsøvelser og yoganidra . Lørdag er der adgang til spa og sauna, og hvis vejret tillader det, tænder vi bål. Skriv for detaljeret program. /UDSOLGT - venteliste oprettes.
Underviser:Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:3.5.2024
Tid Start:12:00:00
Tid Slut: 12:00:00
Yin, blid hatha og yoganidra
495 Kr,-
Energiboost - på Gotvedinstituttet
Søndag den 7. april inviteres du til fire timers energiboost, hvor du guides gennem sekvenser med både yin og blid hatha yoga, åndedrætsøvelser og yoganidra. I yin yogaen, vil vi skabe mere plads og frihed i kroppen, og give slip på de spændinger, der kan være opbygget gennem en travl hverdag. Når vi laver hatha yoga vil vi både lave små flow, liggende, siddende og stående stillinger, hvor fokus er på at løfte energien i krop og sind. Du bliver ført igennem åndedrætsøvelser og ind i "nidraland", hvor du hviler i en lang dybdeafspænding.
Underviser:Rikke Abel-Bache og Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:07/04/2024
Tid Start:09:00:00
Tid Slut: 13:00:00
Yogapraksis i dybden
1350 Kr,-
Klassisk yoga
På dette forløb vil vi gerne invitere dig med på en helt særlig, lille rejse som vi selv glæder os meget til. Vi vil dele nogle af de dybere lag af den klassiske yoga med dig, hvor timerne indledes med en helt klassisk hathatime med solhilsener og de kendte klassiske stillinger. Desuden har vi pranayama, meditation, mudras, chanting, yoga nidra med. Ikke det alt sammen hver gang, men fordelt ud over dagene. Første gang underviser vi begge to, og her har vi sat 2,5 time af. De øvrige dage bliver på 2 timer, og vi har fordelt dagene mellem os. Forløbet er for yogalærere såvel som andre erfarne yogier med lyst til at komme et lag dybere gennem yogaens teknikker. Datoer: 23/2+15/3+19/4+17/5. Pris ved tilmelding inden 31/12: 1.150 kr. Efter nytår: 1.350 kr.
Underviser:Sussie Hayman Jensen og Hanneloa Rose Jørgensen
Dato:23/02/2024
Tid Start:10:00:00
Tid Slut: 12:00:00